Skab stærkere tilknytning mellem mennesker og organisation
Tilknytning opstår, når medarbejderne oplever mening, udvikling, tydelige forventninger og en reel forbindelse til arbejdspladsen.
Priser
Prisen kan være som en del af leverancen i vores HR – Partner pakker eller som en enkelt opgaver, der betales pr. time, pr dag eller pr. projekt.
Samlet eller som enkelte ydelser
Nogle virksomheder har brug for at udvikle en samlet indsats for medarbejdertilknytning. Andre ønsker hjælp til onboarding, MUS, APV eller et andet konkret område.
Vi tager udgangspunkt i det, I allerede gør godt, og hjælper med at skabe struktur, sammenhæng og fremdrift dér, hvor der er behov.
Vi hjælper jer med at skabe sammenhæng gennem hele medarbejderrejsen, fra preboarding og onboarding til MUS, GRUS, LUS, udvikling og en professionel offboarding.

Preboarding og onboarding
En god start begynder før første arbejdsdag
Tilknytningen starter, når ansættelsesaftalen er underskrevet. I perioden frem mod første arbejdsdag har den nye medarbejder brug for kontakt, information og en tydelig forventning om, hvad der skal ske.
Vi hjælper jer med at skabe en sammenhængende preboarding- og onboardingproces med klare ansvarsområder, praktiske aktiviteter og en plan for de første uger og måneder. Det giver den nye medarbejder bedre forudsætninger for at forstå rollen, opbygge relationer og bidrage hurtigere.
Medarbejderrejsen
Se arbejdspladsen gennem medarbejdernes øjne
Medarbejderrejsen består af alle de oplevelser og kontaktpunkter, der former relationen mellem medarbejderen og virksomheden. Fra den første kontakt og ansættelse til udvikling, forandringer og den dag, samarbejdet afsluttes.
Vi hjælper jer med at kortlægge medarbejderrejsen og identificere de steder, hvor oplevelsen kan styrkes. Det skaber bedre sammenhæng mellem virksomhedens løfter, ledernes handlinger og medarbejdernes hverdag.

Offboarding
Afslut samarbejdet professionelt
En professionel offboarding skaber en ordentlig afslutning for både medarbejderen, lederen og organisationen. Den sikrer overdragelse af viden, praktisk afvikling og mulighed for at lære af medarbejderens erfaringer.
Vi hjælper jer med at etablere en fast proces for fratrædelse, exitdialoger, vidensoverdragelse og opfølgning. En god afslutning beskytter relationen og kan gøre tidligere medarbejdere til værdifulde ambassadører.
Samtaler og processer, der styrker tilknytningen
Understøttet af det rette HR-system
PeopleSuite Staff starter som freemium og kan udbygges i takt med jeres behov. Platformen bruges af virksomheder i hele Nordeuropa og er måske en af Skandinaviens hurtigst voksende HR-platforme.
I får et solidt fundament for HR-governance og kan tilføje løsninger til tiltrækning, tilknytning og trivsel, når organisationen er klar.
Måske har I brug for en anden løsning?
En fast HR-partner er den rette løsning, når I ønsker løbende hjælp og kontinuitet. Har I et andet behov, kan en af vores øvrige samarbejdsformer være mere relevant.
Styrk medarbejdertilknytningen
Vil I skabe en stærkere forbindelse mellem medarbejderne og organisationen?
Vi hjælper jer med at udvikle de samtaler, processer og oplevelser, der får mennesker til at engagere sig, udvikle sig og se en fremtid i virksomheden.

Steen Wæver Poulsen
Grundlægger Strategisk HR
Kontakt Strategisk HR




