Brugbar læring. Fra indsigt til handling – i din virkelighed.
CxO Masterclass er skabt til ledere, der vil kunne navigere sikkert i en turbulent virkelighed – og samtidig skabe en organisation, der leverer, trives og kan tilpasse sig.
Hvorfor hedder det CXO Masterclass?
CXO refererer ikke til en specifik titel, men til rollen som overordnet ansvarlig. Forløbet er for ledere med ansvar på tværs af funktioner og siloer, som skal balancere mennesker, struktur, kultur og omverdenens krav. CXO Masterclass handler om helhedsorienteret ledelse i praksis.
Masterclass handler ikke om én fagdisciplin, men om helhedsorienteret ledelse i praksis.
Hvad gør masterclassen anderledes?
CxO Masterclass er bygget op som en praksisnær lederuddannelse, der bygger bro mellem fakta, viden og forskning – og din unikke virksomhed og dit personlige præg som leder. Succes måles ikke i antallet af bøger, du læser, men i det, der faktisk bliver omsat og brugt i din hverdag.
Undervisningen er tilrettelagt som fokuserede arbejdsdage, hvor du arbejder med dine egne data, dine egne dilemmaer og din egen virkelighed. Du går ikke hjem med “lektier”, men med refleksioner, prioriteringer og en personlig løsningsoversigt, som du kan arbejde videre med i praksis.
Forløbet består af fem mødegange fordelt over ca. et halvt år. Den tidsmæssige afstand er bevidst valgt, så hvert tema får tid til at bundfælde sig og blive afprøvet i den hastighed, der matcher dig og din virksomhed. Der er begrænset forberedelse, så forløbet kan passes ind i en travl hverdag – også når kalenderen er presset.
For mange ledere bliver udvikling udskudt med argumentet “når der kommer ro på”. Det gør der sjældent. CXO Masterclass er derfor bygget til at kunne gennemføres midt i virkeligheden – ikke udenfor den.
Mellem mødegangene arbejder du ikke med teori, men med data. Du og din organisation udfylder analyser, som danner grundlag for den efterfølgende undervisning. Det betyder, at tiden sammen bruges på at forstå, prioritere og handle – ikke på at gennemgå generelle modeller.
For at sikre, at indsigt ikke bliver ved intentioner, er forløbet understøttet af en tydelig rytme, et fortroligt fællesskab og en fast buddy. Du står ikke alene mellem mødegangene, men har løbende sparring og forpligtelse, der hjælper dig med at fastholde fokus og omsætte refleksion til handling i din hverdag.
For en travl leder er det afgørende:
Når udvikling tager udgangspunkt i egne data, egen virkelighed – og følges op i fællesskab – bliver indsigt mere relevant, beslutninger mere præcise og tiden brugt langt bedre.
“Brugbar læring. Fra indsigt til handling – i din virkelighed.”
En lederuddannelse for hele virksomheden.
CXO Masterclass – de 5 moduler
Modul 1
Indblik i din adfærd og dine mentale drivkræfter.
Grundlaget for al ledelse
Modul 1 giver dig et klart og praksisnært fundament for din ledelse. Udgangspunktet er enkelt: Som leder reagerer du ikke tilfældigt – du reagerer ud fra din adfærd og dine mentale hovedfaktorer. Når du forstår begge dele, bliver dine styrker tydeligere, og dine blindspots synlige, før de skaber friktion i hverdagen.
Dagen tager udgangspunkt i din personlige adfærdsprofil og oversætter indsigt til konkrete ledelsessituationer. Fokus er ikke på teori for teoriens skyld, men på hvordan din måde at være leder på faktisk opleves af andre – og hvordan du kan justere med små greb.
Efter dagen har du:
- et klart billede af din egen adfærd som leder – set udefra
- indsigt i dine vigtigste styrker og mest centrale blindspots
- konkrete greb til at justere din kommunikation, beslutningstagning og gennemslagskraft
- et fælles sprog til at tale om adfærd og ledelse – både med dig selv og andre
Forberedelse til Modul 2
Mellem Modul 1 og Modul 2 gennemføres IPA Nordic ledelsesprofilanalyse (IPA Leadership Mindset). Analysen giver indsigt i dine ledelsesmæssige præferencer, drivkræfter og reaktionsmønstre og danner grundlag for arbejdet med dit unikke ledelsesmæssige DNA.
Modul 2
Dit unikke ledelsesmæssige DNA
I Modul 2 arbejder vi med forståelsen af ledelse som et samspil mellem den du er og det du har lært. Din ledelsesstil er ikke tilfældig – den er formet af erfaringer, valg og mentale mønstre, som aktiveres særligt tydeligt, når kompleksiteten stiger.
Modulet giver dig indsigt i, hvad organisationen med rette kan forvente af dig som leder, hvilke sider du naturligt trækker på, og hvilke perspektiver du sjældent bruger – men som kan være afgørende i bestemte situationer. Fokus er på at gøre din ledelse mere bevidst, balanceret og situationsbestemt.
Arbejdet tager udgangspunkt i din IPA Leadership Mindset-profil og samler adfærd, motivation og beslutningsmønstre i ét samlet ledelsesbillede.
Efter dagen har du:
- et klart billede af dit personlige ledelsesmæssige DNA
- indsigt i, hvad der driver dine valg og reaktioner som leder
- forståelse for dine centrale blindspots og hvordan de viser sig i praksis
- konkrete greb til at styrke din ledelse gennem større bevidsthed og balance
- et tydeligt grundlag for at sammensætte team og ledergruppe, der kompenserer for dine blinde vinkler
Forberedelse til Modul 3
Mellem Modul 2 og Modul 3 gennemføres IPA Nordic Teamanalyse, som giver et faktabaseret billede af teamets samarbejde, kommunikation og beslutningsmønstre. Analysen danner grundlag for arbejdet med teamets DNA og gør det muligt at arbejde målrettet med samspil, roller og eksekveringskraft.
Modul 3
Dit teams DNA
I Modul 3 flytter vi fokus fra dig som leder til det, der i praksis afgør, om strategier bliver til virkelighed: teamets samspil og ledergruppens samlede ledelseskraft. Når samarbejde, roller og beslutningsveje er uklare, tabes tempo og energi – også selvom intentionerne er gode.
Modulet giver dig et faktabaseret billede af, hvordan teamet fungerer i hverdagen, og hvordan ledergruppen er sammensat. Formålet er at styrke samspillet, reducere friktion og skabe bedre flow og eksekvering – uden at gøre samarbejdet tungere.
Arbejdet tager udgangspunkt i IPA Nordic Teamanalyse og omsættes direkte til konkrete ledelsesgreb.
Efter dagen har du:
- et klart billede af teamets styrker, friktioner og samarbejdsmønstre
- indsigt i ledergruppens samlede ledelseskraft og blinde vinkler
- konkrete greb til at styrke samspil, beslutninger og ansvar i teamet
- en tydelig prioritering af de få justeringer, der giver størst effekt
- et fælles sprog for samarbejde og teamdynamik, som kan bruges i hverdagen
Forberedelse til Modul 4
Mellem Modul 3 og Modul 4 gennemføres IPA Core Company DNA, en kulturanalyse der afdækker, hvordan organisationens værdier, adfærd og samarbejdsmønstre faktisk kommer til udtryk i hverdagen. Analysen danner grundlag for arbejdet med virksomhedens kulturelle DNA og gør kultur konkret, målbar og anvendelig som ledelsesværktøj.
Modul 4
Din virksomheds kulturelle DNA
I Modul 4 flytter vi blikket fra individ og team til organisationen som helhed. Kultur er ofte det, der afgør, om strategier lykkes i praksis – ikke fordi kulturen er “forkert”, men fordi den sjældent er tydelig, fælles og styrbar.
Modulet giver dig et klart billede af, hvad der faktisk styrer adfærd, beslutninger og samarbejde i din virksomhed, og hvor der er sammenhæng – eller spænd – mellem det, I siger, og det, I gør. Formålet er at gøre kultur konkret og anvendelig som ledelsesgreb, ikke som værdiplakater.
Arbejdet tager udgangspunkt i Core Company DNA (IPA KulturDNA).
Efter dagen har du:
- en tydelig kulturprofil for din virksomhed (Core Company DNA)
- indsigt i forskellen mellem det, der er sagt – og det, der er levet
- klarhed over kulturelle styrker og sårbarheder i organisationen
- konkrete prioriteringer for, hvor små ændringer kan skabe stor effekt
- et fælles sprog for kultur, der kan bruges i ledelse, samarbejde og forandring
Forberedelse til Modul 5
Mellem Modul 4 og Modul 5 gennemføres Organisatorisk Due Diligence (ODD). Analysen giver et faktabaseret overblik over, om virksomhedens interne struktur, kultur og arbejdsformer matcher de krav, organisationen møder i omverdenen. Resultaterne danner grundlag for arbejdet med virksomhedens samlede virkelighed og de prioriteringer, der skal skabe bedre balance og fremdrift.
Modul 5
Din virksomheds virkelighed
I Modul 5 samler vi trådene fra de foregående moduler og løfter blikket udad. Med Organisatorisk Due Diligence (ODD) får du et faktabaseret overblik over, om organisationens måde at lede, arbejde og organisere sig på matcher den virkelighed, I møder i omverdenen.
ODD giver et fælles sprog for balance og mismatch mellem omverdenens krav og organisationens interne design. Formålet er ikke at optimere alt, men at prioritere præcist: Hvad skal fastholdes, hvad skal justeres, og hvor vil få greb skabe størst effekt? Resultatet er bedre flow, tydeligere retning og stærkere eksekvering – uden at miste menneskerne undervejs.
Efter dagen har du:
- et klart billede af match og mismatch mellem omverden og organisation
- indsigt i hvilke organisatoriske greb der skaber mest effekt nu
- en prioriteret handlingsretning for de næste 90 dage
- et fælles sprog for strategi, struktur, kultur og ledelse

