Strategisk HR Forum

Strategisk HR Forum er et fortroligt HR-netværk for HR-professionelle, der ønsker faglig læring, kvalificeret sparring og nye perspektiver på arbejdet med mennesker, ledelse og organisation.

Hvem er netværket for?

Strategisk HR henvender sig til erfarne HR-professionelle med ansvar for at udvikle HR, mennesker og organisation. Det kan være HR-chefer, HR-ledere, HR Business Partnere, People & Culture-ansvarlige, HR-ansvarlige i mindre og mellemstore virksomheder samt andre HR-professionelle med et selvstændigt fagligt ansvar.

Netværket er relevant, uanset om du arbejder i en større HR-funktion eller står alene med HR-ansvaret. Det afgørende er, at du ønsker at bidrage aktivt, dele erfaringer og arbejde seriøst med både din egen og de øvrige deltageres praksis.

Det får du som deltager

Som deltager får du seks faglige udviklingsdage, en fast gruppe af erfarne HR-professionelle og løbende møder i en mindre undergruppe. Du får mulighed for fortrolig sparring på egne problemstillinger, nye perspektiver fra andre virksomheder og brancher samt faglige indlæg fra relevante eksterne eksperter. Samtidig får du adgang til konkrete metoder og værktøjer og tid til at arbejde målrettet med din egen HR-praksis.

Den største værdi opstår gennem kontinuiteten. Når deltagerne følger hinanden over tid, kan gruppen både udfordre, støtte og følge op på de beslutninger og indsatser, der bliver sat i gang.

Strategisk HR

Mere end et traditionelt HR-netværk

Strategisk HR er ikke bygget op omkring løs inspiration, visitkort og enkeltstående oplæg.

Det er et fagligt udviklingsforløb med en fast gruppe, fælles temaer og kontinuitet gennem året. Deltagerne lærer hinanden og hinandens organisationer at kende. Det gør det muligt at komme tættere på de reelle udfordringer og give mere kvalificeret sparring.

Målet er ikke kun ny viden. Målet er, at deltagerne bliver bedre i stand til at forstå, prioritere og handle på de HR-udfordringer, de står med.

Strategisk HR netværk

Seks faglige udviklingsdage

På udvalgte netværksdage inviterer vi eksterne eksperter, praktikere eller forskere ind.

De eksterne indlæg skal ikke blot inspirere. De skal give deltagerne ny viden, udfordre etablerede antagelser og skabe et kvalificeret grundlag for den efterfølgende dialog.

Netværket mødes seks gange om året til hele faglige udviklingsdage.

Hver dag tager udgangspunkt i et centralt HR-område og kombinerer faglig læring, perspektiver udefra, fælles refleksion og arbejde med konkrete cases.

Temaerne hænger sammen. Derfor arbejder vi ikke med dem som isolerede HR-discipliner, men som dele af organisationens samlede udvikling.

Strategisk HR netværk

Tiltrækning

Hvordan skaber vi en sammenhængende indsats fra employer branding og rekruttering til udvælgelse og onboarding?

Tilknytning

Hvordan skaber vi rammer, relationer og udviklingsmuligheder, som gør, at medarbejderne ønsker at bidrage og blive en del af organisationen?

Trivsel

Hvordan arbejder vi både forebyggende og systematisk med trivsel, arbejdsmiljø, engagement og stress?

Teams

Hvordan udvikler vi samarbejde, psykologisk tryghed, tydelige roller og en fælles retning i teams?

Ledelse

Hvordan understøtter HR ledernes evne til at skabe retning, resultater, relationer og udvikling?

Organisationsudvikling

Hvordan omsætter vi strategi, kultur og organisatoriske behov til konkrete indsatser, der kan mærkes i organisationen?

Faglige perspektiver udefra

På udvalgte netværksdage inviterer vi eksterne eksperter, praktikere eller forskere ind.

De eksterne indlæg skal ikke blot inspirere. De skal give deltagerne ny viden, udfordre etablerede antagelser og skabe et kvalificeret grundlag for den efterfølgende dialog.

HR opgaver

HR-indsatser skaber størst værdi, når de hænger sammen

Mellem de seks fælles netværksdage mødes deltagerne i mindre undergrupper.

Undergrupperne mødes på skift hos hinanden. Værten giver gruppen indblik i sin organisation og kan bringe en konkret problemstilling, indsats eller beslutning ind i det fortrolige rum.

Undergruppen undersøger problemstillingen, stiller spørgsmål og bidrager med erfaringer og perspektiver. Værten får dermed ikke en færdig standardløsning, men et bredere og mere kvalificeret grundlag for at handle.

Møderne hos hinanden gør samtidig HR mere konkret. Deltagerne får indblik i, hvordan andre organisationer arbejder, og hvordan forskellige løsninger fungerer i praksis.

Undergrupper tæt på deltagernes hverdag

Fortrolighed er en grundlæggende forudsætning for Strategisk HR.

Deltagerne skal kunne tale åbent om tvivl, dilemmaer, fejl, organisatoriske spændinger og følsomme problemstillinger uden at være usikre på, hvor oplysningerne ender.

Det, der deles i gruppen, bliver i gruppen.

Fortroligheden gør det muligt at komme bag de officielle fortællinger og arbejde med det, der reelt er på spil. Det er ofte her, den mest værdifulde læring opstår.

Netværket kræver derfor både faglig generøsitet og respekt for de øvrige deltagere. Man skal være villig til både at dele egne erfaringer og bidrage aktivt til andres udvikling.

Et fortroligt rum

Vi kombinerer rådgivning med digitale systemer og analyser, når de kan skabe et bedre grundlag for arbejdet.

PeopleSuite kan blandt andet understøtte medarbejderdata, rekruttering, onboarding, samtaler, APV, trivsel og opfølgning. Vores analyser kan anvendes fra individniveau til team, kultur og samlet organisation.

Værktøjerne står ikke alene. Vi hjælper med at vælge det, der er relevant, fortolke resultaterne og omsætte dem til handling.

En fast gruppe med fælles ansvar

Strategisk HR er baseret på aktiv deltagelse.

Det betyder, at deltagerne som udgangspunkt følger hele forløbet og prioriterer både de fælles netværksdage og møderne i undergrupperne.

En fast gruppe skaber stærkere relationer, større fortrolighed og bedre sparring. Derfor er netværket ikke opbygget som åbne arrangementer, hvor deltagerkredsen skifter fra gang til gang.

Vi sammensætter gruppen med blik for erfaring, fagligt ansvar, organisationstype og muligheden for at skabe et værdifuldt fællesskab.

Bliv en del af Strategisk HR

Strategisk HR er for dig, der ønsker mere end inspiration.

Det er for dig, der vil være en del af et fortroligt arbejdsfællesskab, hvor HR bliver undersøgt, udfordret og udviklet sammen med andre professionelle.

HR RealityTjek

Steen Wæver Poulsen
Grundlægger Strategisk HR

Kontakt Strategisk HR

Prøv at  starte med gratis HR RealityTjek!
Det tager under 10 min at udføre.

Strategisk HR - RealityTjek

Det bedste HR-årshjul begynder med en vurdering af, hvor virksomheden står i dag, og hvilke områder der får størst betydning fremover.

Derfor anbefaler vi, at arbejdet tager udgangspunkt i et HR-RealityTjek. Det giver et samlet billede af virksomhedens HR-indsats på ni centrale områder og synliggør styrker, gaps og strategiske fokusområder.

På den baggrund kan vi prioritere de aktiviteter, der skaber størst værdi, frem for blot at videreføre de aktiviteter, virksomheden plejer at gennemføre.