Strategisk ledelse og forandringsledelse

Styrk din strategiske ledelse og evne til at gennemføre forandringer. Vælg målrettet sparring eller et individuelt udviklingsforløb.

Strategisk ledelse og forandringsledelse

Omsæt retning til handling og skab fremdrift i forandringer

Strategisk ledelse handler om at skabe sammenhæng mellem virksomhedens retning, organisationens muligheder og de handlinger, der skal gennemføres i hverdagen.

Forandringsledelse handler om at skabe bevægelse, også når retningen udfordrer eksisterende vaner, roller og interesser.

Vi hjælper dig med at forstå dit personlige udgangspunkt, styrke din strategiske dømmekraft og lede forandringer med tydelighed, involvering og vedholdenhed.

Pris

Forløb Pris – DKK
Forandringsledelse-sparring 4.995,-
Forandringsledelse-forløb 9.995,-

Dette leverer vi:

  • Individuel sparring om konkrete medarbejder- og ledelsessituationer
  • Et individuelt udviklingsforløb med 4 møder á 2 timer
  • Relevante IPA-analyser koblet til din konkrete ledelsesopgave
  • Konkrete handlinger, du kan anvende direkte i organisationen

Strategi bliver først værdifuld, når den påvirker hverdagen

Strategisk ledelse er mere end at formulere mål og planer. Det handler om at omsætte retningen til prioriteringer, beslutninger og handlinger, som organisationen kan forstå og gennemføre.

Som leder skal du kunne skabe forbindelse mellem det langsigtede perspektiv og den daglige drift. Du skal kunne forklare, hvad organisationen skal lykkes med, hvad der skal prioriteres, og hvad der skal gøres anderledes.

Det kræver både overblik og gennemslagskraft. Samtidig skal du kunne håndtere, at medarbejdere og kolleger kan se forskelligt på behovet, retningen og tempoet.

Forandringer udfordrer mere end arbejdsgange

Forandringer påvirker ikke kun processer og opgaver. De påvirker også menneskers oplevelse af sikkerhed, indflydelse, faglig identitet og tilhørsforhold.

Det, der for lederen fremstår som en nødvendig organisatorisk ændring, kan for medarbejderen opleves som et tab af kontrol, kompetence eller mening.

Modstand er derfor ikke altid et tegn på manglende vilje. Den kan være vigtig information om uklarhed, usikkerhed, erfaringer eller konsekvenser, som ledelsen endnu ikke har forstået tilstrækkeligt.

God forandringsledelse kræver, at du både kan fastholde retningen og være nysgerrig på de reaktioner, forandringen skaber.

bestyrelsestjek

Vælg mellem et sparringsmøde og et udviklingsforløb

Nogle ledere har brug for sparring på en konkret strategisk beslutning eller en forandring, der skal gennemføres. Andre ønsker et sammenhængende forløb, hvor der er tid til at undersøge deres personlige tilgang, ledelsesmæssige styrker og evne til at skabe bevægelse.

Sparring om strategisk ledelse og forandring

Sparringen er til dig, der står med en konkret strategisk udfordring, en vigtig beslutning eller en forandring, der skal bringes videre.

Vi tager udgangspunkt i den aktuelle situation og undersøger både den organisatoriske opgave, de berørte interessenter og dit eget ledelsesmæssige handlerum.

  • Sparring om eksempelvis retning, prioritering, implementering, kommunikation, modstand eller manglende fremdrift
  • Konkrete perspektiver og handlinger, der bringer beslutningen eller forandringen videre

Individuelt forløb – strategisk ledelse og forandringsledelse

Forløbet er til dig, der ønsker at udvikle din evne til at skabe retning, træffe strategiske valg og lede organisationen gennem forandringer.

Vi kombinerer analyse, refleksion og konkrete situationer fra din egen ledelsesvirkelighed. Mellem møderne arbejder du med beslutninger, kommunikation og ledelseshandlinger, som vi følger op på undervejs.

  • Fire møder med fokus på situationen, din personlige tilgang, dit strategiske lederskab og den videre forankring
  • IPA Leadership Mindset med mulighed for at supplere med IPA GRIT Profile
Ny leder - hvad så?

Sparring om strategisk ledelse og forandring

Sparringen er til dig, der står med en konkret strategisk udfordring, en vigtig beslutning eller en forandring, der skal bringes videre.

Vi tager udgangspunkt i den aktuelle situation og undersøger både den organisatoriske opgave, de berørte interessenter og dit eget ledelsesmæssige handlerum.

  • Sparring om eksempelvis retning, prioritering, implementering, kommunikation, modstand eller manglende fremdrift
  • Konkrete perspektiver og handlinger, der bringer beslutningen eller forandringen videre

Strategisk ledelse og forandringsledelse forløbet

Ledersparing - ny leder forløb
ledersparring - afklaring

Afklaring – Forstå retningen, situationen og forandringsopgaven

Vi begynder med at afklare den strategiske eller organisatoriske situation, du står i.

Det kan være en ny strategi, en omorganisering, ændrede markedsvilkår, vækst, effektivisering, digitalisering eller behovet for at ændre samarbejde, kultur og adfærd.

Vi undersøger blandt andet:

  • Hvad skal organisationen lykkes med?
  • Hvorfor er forandringen nødvendig?
  • Hvad skal konkret være anderledes?
  • Hvilke beslutninger er allerede truffet?
  • Hvilke forhold er fortsat åbne?
  • Hvem bliver påvirket?
  • Hvor er der støtte, usikkerhed eller modstand?
  • Hvad kræver situationen af dig som leder?

Afklaringen hjælper med at skelne mellem selve forandringen, implementeringsopgaven og de ledelsesmæssige udfordringer, der skal håndteres.

Din personlige adfærd i strategi og forandring – Forstå, hvordan du naturligt reagerer på kompleksitet og modstand

Ledere har forskellige præferencer, når de skal skabe retning og gennemføre forandringer.

Nogle søger hurtigt handling og fremdrift. Andre ønsker grundig analyse og tydelige planer. Nogle fokuserer på relationerne og involveringen, mens andre naturligt ser mulighederne og den langsigtede udvikling.

Din tilgang påvirker:

  • Hvordan du vurderer situationen
  • Hvor hurtigt du træffer beslutninger
  • Hvor meget du involverer andre
  • Hvordan du reagerer på usikkerhed
  • Hvordan du håndterer modstand
  • Om du fastholder eller justerer retningen
  • Hvad du risikerer at overse
Strategisk fornyelse
fælles ledelsesretning

Dit strategiske lederskab – Balancér struktur, resultater, relationer og forandring

Her arbejder vi som udgangspunkt med IPA Leadership Mindset.

Strategien skal omsættes til rammer og planer. Der skal skabes resultater og fremdrift. Medarbejdere og interessenter skal forstås og involveres. Samtidig skal organisationen kunne udvikle sig og se nye muligheder.

Analysen hjælper dig med at forstå:

  • Hvilke ledelsesperspektiver du naturligt prioriterer
  • Hvilke perspektiver der risikerer at få for lidt opmærksomhed
  • Hvordan dine erfaringer har formet din forståelse af god ledelse
  • Hvordan din tilgang opleves af andre
  • Hvad situationen kræver, at du gør mere eller mindre af
  • Hvordan du kan integrere flere perspektiver i dine beslutninger

Målet er ikke, at du skal lede på samme måde i alle situationer. Målet er at udvide dit ledelsesmæssige handlerum, så du kan vælge den tilgang, situationen kræver

Refleksion og videre udvikling – Omsæt indsigt til strategisk handling og varig forandring

I det afsluttende møde samler vi indsigterne fra analyserne, samtalerne og de handlinger, du har afprøvet mellem møderne.

Vi undersøger:

  • Hvilke ledelseshandlinger der har skabt fremdrift
  • Hvor kommunikationen eller involveringen skal justeres
  • Hvilke beslutninger der fortsat mangler
  • Hvilken modstand der skal undersøges eller håndteres
  • Hvordan retningen fastholdes over tid
  • Hvordan du følger op uden at overtage ansvaret
  • Hvilke personlige mønstre du fortsat skal være opmærksom på

Forløbet afsluttes med konkrete prioriteringer og en plan for din videre ledelse af strategien eller forandringen. Målet er, at forandringen ikke stopper ved en beslutning eller kommunikationsplan, men bliver omsat til ændret adfærd og praksis i organisationen.

Beslutnings- og eksekveringskraft

Hvornår er ydelsen relevant?

Du skal omsætte en strategi til handling
Strategien er formuleret, men du har brug for at gøre retningen forståelig og anvendelig for medarbejderne.

Du står foran en større forandring
Organisationen skal ændre struktur, processer, teknologi, samarbejde eller kultur.

Forandringen mangler fremdrift
Beslutningen er truffet, men implementeringen går langsommere end forventet, eller organisationen falder tilbage i tidligere vaner.

Du møder modstand eller usikkerhed
Medarbejdere eller interessenter stiller spørgsmål ved retningen, tempoet eller konsekvenserne.

Du skal træffe beslutninger i kompleksitet
Du har ikke alle oplysninger, men skal stadig prioritere, skabe retning og tage ansvar for næste skridt.

Du ønsker et mere fleksibelt strategisk lederskab
Du vil forstå din naturlige tilgang og blive bedre til at balancere struktur, resultater, relationer og forandring.

BestyrelsesTjek

Analyser, der viser forskellige sider af lederen

Ingen enkelt analyse kan forklare hele lederen. Derfor arbejder vi med forskellige analyser, som hver giver indsigt i et bestemt lag: arbejdsstil, robusthed, adfærd, indre drivkræfter og den måde, lederrollen bliver taget på.

Vi vælger analyserne ud fra det konkrete udviklingsbehov. Det er ikke nødvendigt at gennemføre dem alle, og analyserne står aldrig alene. Resultaterne kobles altid til lederens rolle, erfaringer og aktuelle ledelsesopgave.

.

Ledersparing - ny leder forløb
ledersparring - afklaring

Arbejdsstilsanalyse (Basic Personality Profile)

IPA Basic Profile viser, hvordan du naturligt foretrækker at arbejde, løse opgaver og samarbejde med andre.

Analysen giver indsigt i dine præferencer for struktur, handling, samarbejde og forandring. Den viser, hvad der typisk falder naturligt for dig, og hvilke arbejdsformer der kan kræve mere bevidsthed og energi.

Som leder kan du bruge analysen til at forstå, hvordan din egen arbejdsstil påvirker din kommunikation, prioritering og forventninger til medarbejderne. Den gør det samtidig lettere at lede mennesker, der arbejder og reagerer anderledes end dig.

Arbejdsmæssig robusthed – IPA GRIT Profile

IPA GRIT Profile viser, hvordan du håndterer modstand, pres og udfordringer i arbejdslivet.

Analysen undersøger din evne til at mobilisere dig, fastholde indsatsen, tilpasse din tilgang og lære gennem vanskelige situationer. Robustheden ses i forhold til forskellige arbejdsformer, fordi mennesker ikke nødvendigvis er lige robuste i alle typer opgaver og situationer.

For ledere kan analysen skabe indsigt i, hvad der sker, når opgaven bliver vanskelig, forandringer møder modstand, eller resultaterne lader vente på sig. Den viser ikke, om du er stærk eller svag som menneske, men hvordan du typisk reagerer og kan udvide dit handlerum under belastning.

Strategisk fornyelse
fælles ledelsesretning

Adfærd og personlig gennemslagskraft – IPA Core Personality

IPA Core Personality giver en dybere forståelse af den adfærd og de personlige mønstre, du bringer med dig ind i lederrollen.

Analysen viser blandt andet, hvordan du typisk kan blive oplevet af andre, hvilke forventninger du har til dig selv og dine omgivelser, og hvilke styrker der kan blive til blinde vinkler. Den belyser også, hvordan din adfærd kan ændre sig under pres.

Som leder oplever du ikke andre neutralt. Du fortolker medarbejdere, kolleger og situationer gennem dine egne erfaringer, forventninger og personlige mønstre. Analysen hjælper dig derfor både med at forstå din påvirkning på andre og den måde, du selv perspektiverer og vurderer dem på.

Personlige værdier, præferencer og motiver – IPA Meta

IPA Meta undersøger det indre lag bag din adfærd: det, der giver mening, energi og motivation.

Analysen viser dine personlige værdier, præferencer og motiver og kan dermed bidrage til forståelsen af, hvorfor bestemte opgaver, roller og relationer engagerer dig mere end andre.

For ledere kan IPA Meta skabe indsigt i, hvad der driver deres valg og prioriteringer, og hvad der kan skabe indre modstand eller energitab. Analysen er særligt relevant, når udviklingen handler om motivation, mening, karriereretning eller balancen mellem personlige værdier og organisationens krav.

Beslutnings- og eksekveringskraft
fælles ledelsesretning

Din naturlige tilgang til ledelse – IPA Leadership Mindset

Ledelse formes både af den, du er, og det, du har erfaret.

Din personlighed og arbejdsstil påvirker, hvad der falder naturligt for dig. Dine erfaringer, tidligere ledere og organisatoriske rammer påvirker samtidig din forståelse af, hvad god ledelse er.

IPA Leadership Mindset viser, hvordan du naturligt orienterer dig mod fire centrale perspektiver i ledelsen.

Analysen viser, hvilke perspektiver du typisk prioriterer, hvilke der lettere bliver nedtonet, og hvordan du integrerer dem i dit lederskab. Målet er ikke at skabe én bestemt ledertype, men at gøre dig mere bevidst og fleksibel, så du kan tilpasse din ledelse til opgaven, medarbejderne og situationen.

Prøv at  starte med gratis HR RealityTjek!
Det tager under 10 min at udføre.

Det bedste HR-årshjul begynder med en vurdering af, hvor virksomheden står i dag, og hvilke områder der får størst betydning fremover.

Derfor anbefaler vi, at arbejdet tager udgangspunkt i et HR-RealityTjek. Det giver et samlet billede af virksomhedens HR-indsats på ni centrale områder og synliggør styrker, gaps og strategiske fokusområder.

På den baggrund kan vi prioritere de aktiviteter, der skaber størst værdi, frem for blot at videreføre de aktiviteter, virksomheden plejer at gennemføre.

Understøttet af det rette HR-system

PeopleSuite Staff starter som freemium og kan udbygges i takt med jeres behov. Platformen bruges af virksomheder i hele Nordeuropa og er måske en af Skandinaviens hurtigst voksende HR-platforme.

I får et solidt fundament for HR-governance og kan tilføje løsninger til tiltrækning, tilknytning og trivsel, når organisationen er klar.

PeopleSuite Staff gør det nemt at komme i gang med professionel HR. I starter gratis med vores freemium-løsning og udbygger platformen, efterhånden som virksomheden og behovene vokser.

Platformen anvendes bredt af virksomheder i Nordeuropa og kombinerer stærk HR-governance med sammenhængende moduler til tiltrækning, tilknytning og trivsel. Det giver jer ét samlet sted til medarbejderdata, processer, dokumentation, rekruttering, onboarding, udvikling, målinger og opfølgning.

PeopleSuite Staff er derfor ikke kun et HR-system. Det er en fleksibel 360° HR-platform, som kan vokse med virksomheden.

PeopleSuite Staff

Måske har I brug for en anden løsning?

En fast HR-partner er den rette løsning, når I ønsker løbende hjælp og kontinuitet. Har I et andet behov, kan en af vores øvrige samarbejdsformer være mere relevant.

Interim HR

Til dig, der midlertidigt mangler HR-kapacitet, eksempelvis ved barsel, sygdom, vakance eller en større organisatorisk forandring.

HR-Kickstarter

Til jer, der ønsker at skabe et stærkt HR-fundament med et samlet overblik, klare prioriteringer og en konkret plan for virksomhedens HR-indsats.

Fast HR-partner

Til dig, der ønsker et løbende samarbejde med en fast HR-person, som kender virksomheden og følger HR-indsatsen over tid.

Strategisk Sparringspartner

Til dig, der har brug for en fast og fortrolig sparringspartner til at skabe retning, kvalificere beslutninger og sikre sammenhæng mellem strategi, organisation og ledelse.

Led mennesker forskelligt og stå tydeligt som leder

Medarbejderledelse handler både om at forstå mennesker og om at turde stille krav, følge op og tage de nødvendige samtaler.

Vi hjælper dig med at se medarbejderne tydeligere, forstå dit eget udgangspunkt og omsætte indsigten til konkret ledelse i hverdagen.

HR RealityTjek

Steen Wæver Poulsen
Grundlægger Strategisk HR

Kontakt Strategisk HR