Brugbar læring. Fra indsigt til handling – i din virkelighed.
HR-Dagen er et fagligt samlingspunkt for dig, der arbejder med HR, People & Culture, ledelse eller organisationsudvikling.
Her møder du forskere, praktikere og andre fagpersoner, der deler ny viden, konkrete erfaringer og perspektiver på fremtidens arbejdsplads. Målet er ikke kun at inspirere, men at give dig idéer og greb, som kan bruges direkte i din egen organisation.
Program Online
Fra individuelle forskelle til stærkere teams
27/10-2026 fra 9-11 (Gratis adgang)
08:45 – 09:00
Der åbnes for adgang
09:00 – 09:10

Steen Wæver Poulsen
Konferencier
Velkomst & introduktion
Steen Wæver Poulsen åbner HR Dagen og sætter scenen for dagens tre centrale temaer. Med blik for både mennesket og organisationen giver han et perspektiv på, hvorfor individuelle forskelle, generationsforståelse og teamdynamik ikke længere er “bløde emner” – men hårde forretningskritiske faktorer. Han skaber den nødvendige kontekst for dagens diskussioner og hjælper deltagerne med at se de skjulte mønstre, der former samarbejde, ledelse og kultur i praksis. Før vi dykker ned i adfærd, motivation og teamets indre liv, starter vi med det fælles blik for, hvad det hele skal bære hen imod: stærkere relationer, større trivsel og bedre resultater.
09:10 – 09:45

Steen Wæver Poulsen
Konferencier
TEMA 1: “For at behandle alle ens – skal du behandle alle forskelligt”
Adfærd, motivation og værdier som nøglen til moderne ledelse
Vi er ikke ens – og det skal vi heller ikke ledes som om. I dette oplæg dykker vi ned i, hvordan adfærd, præferencer og værdier former vores tilgang til arbejde, samarbejde og forandring. Du får indsigt i:
- Hvordan du bruger adfærds- og motivationsprofiler til at skabe bedre dialog, færre konflikter og stærkere resultater.
- Hvilke styrker og blinde vinkler (bias) der følger med forskellige adfærdstyper – og hvordan du leder uden at låse folk fast.
- Hvorfor den “ens behandling” ofte er den mest uretfærdige – og hvordan individuel indsigt skaber fælles fremdrift.
➡️ For dig der arbejder med ledelse, HR eller teamudvikling og ønsker at gøre forskellighed til en konkurrence fordel.
09:45 – 10:00
BREAK OUT SESSION – gør forskellighed til en styrke
Efter oplægget om “For at behandle alle ens – skal du behandle alle forskelligt” sender vi deltagerne ud i breakout sessions, hvor dagens tema bringes tættere på egen hverdag. Her får deltagerne mulighed for at drøfte:
- Hvordan arbejder vi med individuelle forskelle i adfærd, motivation og værdier i vores organisation?
- Hvilke styrker og udfordringer oplever vi i mødet med forskellighed – og hvor opstår vores bias?
- Hvad skal der til for at ledere og HR kan skabe plads til personlighed uden at miste retning?
Samtalerne faciliteres med korte refleksionsspørgsmål og lægger op til både erfaringsdeling og ny inspiration. Formålet er at skabe kobling mellem dagens input og deltagernes egne praksisudfordringer – og sætte forskellighed i spil som en styrke, ikke et benspænd.
10:00 – 10:30

Annette Klausen Bengtsson
Forfatter & teamkonsulent
TEMA 2: “Teamdynamikker – fra individer til samspil”
Sådan skaber du high performance teams med adfærdsindsigt og psykologisk tryghed
Hvad sker der, når forskellige adfærdstyper skal samarbejde? Hvorfor kører nogle teams i ring – mens andre løfter hinanden? Dette oplæg stiller skarpt på teamets skjulte spilleregler og dynamikker – og hvordan du arbejder målrettet med dem:
- Hvad der får teams til at blomstre – eller bryde sammen
- Hvordan du identificerer og balancerer teamets styrker og udfordringer
- Hvordan du bruger personlighedsdata (Core Personality, Team Role) til at opbygge tillid, komplementaritet og klar rollefordeling
➡️ For dig der leder, udvikler eller faciliterer teams – og vil forløse deres fulde potentiale.
10:30 – 10:45
BREAK OUT SESSION – Teamdynamikker i virkeligheden
Efter oplægget “Teamdynamikker – fra individer til samspil” går vi i dybden med, hvordan teams fungerer i praksis – og hvad der skal til for at forløse deres potentiale.
I breakout sessionen drøfter deltagerne spørgsmål som:
- Hvad kendetegner de teams, der lykkes – og dem, der halter?
- Hvor ser vi ubalancer i roller, ansvar eller kommunikation?
- Hvordan arbejder vi – eller kunne vi arbejde – med adfærdsprofiler og teamroller som fælles sprog?
Målet er at identificere mønstre, erkende friktioner og inspirere hinanden til konkrete tiltag, der styrker psykologisk tryghed og samspil i hverdagen.
➡️ En session for dig, der vil forstå teamet som system – og skabe grobund for tillid, klarhed og resultater i fællesskab.
10:45 – 11:00

Steen Wæver Poulsen
Konferencier
Afslutning – fra indsigt til handling
Tak for i dag. Vi har dykket ned i forskellighed, generationer og teamdynamik – tre nøgleelementer i moderne ledelse og stærke samarbejder. Uanset om du er leder, HR-professionel eller konsulent, er næste skridt klart: Brug den nye indsigt aktivt.
Start dialogen i din organisation. Stil spørgsmålene. Og gør forskellighed til en styrke – ikke en forhindring.
➡️ Forskellen sker ikke i dag – den sker i det, du gør i morgen.
HR-Dagen – siden 2021
HR-Dagen 2025
Vejen til at skabe en organisation i balance
HR-Dagen 2025 blev afholdt online og havde temaet “Vejen til at skabe en organisation i balance”.
Dagen samlede økonomiske perspektiver, organisatorisk turbulens, kultur, psykologisk kontrakt, stress og Organisatorisk Due Diligence i én samlet rejse fra omverden til organisation, team og individ.
Samlet Tema for 2025
Den fælles røde tråd var:
Matcher organisationens indretning den virkelighed, den skal lykkes i?
Den online HR-Dag viste, at organisatorisk balance kræver sammenhæng mellem omverden, strategi, kultur, teams og medarbejdere. Når sammenhængen mangler, kan konsekvenserne være lav effektivitet, brud på den psykologiske kontrakt, mistrivsel og stress.
Steen Wæver Poulsen
Tema: Velkomst og organisationen i balance
Steen Wæver Poulsen åbnede dagen og satte rammen for arbejdet med balancen mellem virksomhedens virkelighed og den måde, organisationen er ledet og organiseret på.
Fokus var på danske virksomheders udfordring med at balancere strategisk og operationelt arbejde, organisation og individ samt tiltrækning, tilknytning og trivsel. Den psykologiske kontrakt blev introduceret som det usynlige bånd mellem organisation og medarbejder.
Frank Øland, Danske Bank
Tema: Kan det blive mere turbulent?
Frank Øland gav et økonomisk og geopolitisk perspektiv på den virkelighed, virksomheder opererede i. Oplægget omfattede handelskrig, told, markedsuro, inflation, recession, renter og ændringer i den globale økonomi.
Han pegede samtidig på langsigtede udviklinger som deglobalisering, demografiske forandringer, kunstig intelligens, forsvar og Europas øgede investeringer i infrastruktur og sikkerhed.
Steen Wæver Poulsen
Tema: Den psykologiske kontrakt
Oplægget handlede om de uskrevne forventninger mellem medarbejder og arbejdsplads. Tillid, retfærdighed, udvikling, anerkendelse og mening står sjældent i ansættelseskontrakten, men har stor betydning for engagement og trivsel.
Når den psykologiske kontrakt er i balance, styrkes tilknytning og loyalitet. Når den brydes, kan konsekvenserne være frustration, stress og opsigelser.
Henrik B. Sørensen
Tema: Hvordan måler og operationaliserer vi turbulens?
Henrik B. Sørensen introducerede den eksterne del af Organisatorisk Due Diligence. Deltagerne arbejdede med ti turbulenspunkter, blandt andet globalisering, digitalisering, nye konkurrenter, ændringshastighed, klima, økonomi og geopolitiske risici.
Formålet var at gøre verdens kompleksitet konkret og målelig, så organisationen kunne vurdere, hvilken kultur, struktur og ledelsesform virkeligheden krævede
Henrik B. Sørensen
Tema: Er der intern balance?
I anden del blev blikket rettet mod organisationens interne indretning gennem ODD’s tre huse:
- Strategihuset
- Teamhuset
- Individhuset
Oplægget viste, hvordan strategi, struktur, mennesker, kultur, processer, teknologi, teams, roller, motivation og jobdesign skal passe til omverdenens krav. Ubalancer kan opstå, når det interne design understøtter en anden virkelighed end den, virksomheden faktisk står i.
Poul Guldborg
Tema: Sidder vi på hænderne, mens medarbejderne dør af stress?
Poul Guldborg gav et personligt og praktisk oplæg om stress, symptomer, årsager og forebyggelse. Han skelnede mellem kortvarige stressreaktioner og længerevarende stresstilstande og viste, hvordan alvorlig stress påvirker både medarbejderen, kollegerne og virksomheden.
Oplægget fremhævede behovet for at tale åbent om stress, måle tidligt, reagere på advarselssignaler og arbejde proaktivt med stresspolitik, psykologisk tryghed og professionel hjælp.
Henrik B. Sørensen
Tema: Fra indsigt til handling
Dagens afsluttende del samlede den eksterne og interne analyse. Deltagerne så, hvordan organisationens turbulensgrad kan sammenholdes med strategi, teamdesign, medarbejderforhold og den psykologiske kontrakt.
Oplægget sammenlignede også det interne arbejdsmarked med high commitment og viste, at forskellige virkeligheder kræver forskellige former for motivation, karriere, fleksibilitet og ledelse.
HR-Dagen 2024
Trivsel og stress
HR-Dagen 2024 havde temaet “Trivsel og stress” og satte fokus på, hvordan virksomheder kan forebygge stress, styrke arbejdsglæden og skabe bedre balance mellem krav, ressourcer, ledelse og organisatoriske rammer.
Programmet kombinerede erhvervspsykologi, ledelsesværktøjer, organisationsforståelse, pulsmålinger, sygefraværsdata og en konkret virksomhedscase om datadrevet HR
Samlet tema for 2024
Den fælles røde tråd var:
Hvordan skaber vi trivsel og forebygger stress gennem bedre ledelse, stærkere fællesskaber og mere systematisk brug af data?
Dagen viste, at stress ikke kun er et individuelt problem. Det er også et spørgsmål om organisering, kultur, ledelse, arbejdspres, kompetencer og psykologisk tryghed.
Steen Wæver Poulsen
Tema: Velkomst og HR i en turbulent verden
Steen Wæver Poulsen åbnede dagen med VUCA som ramme for de udfordringer, organisationer og medarbejdere står i. Digitalisering, kompleksitet, fleksibilitet og høj forandringshastighed stiller nye krav til HR’s arbejde med kultur, talent, robusthed og organisatorisk balance.
Budskabet var, at trivsel og stress ikke kan behandles isoleret, men skal forstås i sammenhæng med virksomhedens strategi, ledelse og organisering.
Karen Marie Fiirgaard, erhvervspsykolog
Tema: Hvad er stress, og hvad er trivsel?
Karen Marie Fiirgaard forklarede forskellen mellem travlhed og stress og viste, hvordan stress opstår, når kravene opleves større end de ressourcer, medarbejderen har til rådighed.
Oplægget anvendte IGLO-modellen og placerede ansvaret på fire niveauer: individ, gruppe, ledelse og organisation. Forebyggelse kræver derfor både personlige ressourcer, stærke arbejdsfællesskaber, kompetente ledere og organisatoriske rammer præget af tillid, samarbejde og retfærdighed.
Ole Knokgaard
Tema: Hvordan undgår du stress, og hvordan undgår du at sende den videre?
Ole Knokgaard satte fokus på lederens betydning for trivsel og stress. Han præsenterede konkrete råd om tydelig kommunikation, realistiske forventninger, fleksibilitet, støtte og tidlig reaktion på tegn på mistrivsel.
Oplægget koblede stressforebyggelse til social kapital, klare mål, medarbejdernes kapabilitet og dialogiske kompetencer. Ledere skal kunne lytte, stille spørgsmål, være nysgerrige og skabe et miljø, hvor problemer kan drøftes åbent.
Henrik B. Sørensen, Aarhus Universitet
Tema: Ledelse og trivsel i en VUCA-verden
Henrik B. Sørensen beskrev, hvordan politisk uro, krig, digitalisering, grøn omstilling, inflation og usikkerhed påvirker organisationer og medarbejdere.
Han viste, hvordan ledere kan møde VUCA med vision, forståelse, klarhed og agilitet. Fokus var på tydelig retning, involvering, faktabaserede beslutninger, mindre eksperimenter og teamsamarbejde som veje til mindre usikkerhed og bedre trivsel.
Hans Eriksen, Strategisk HR
Tema: Pulsmålinger, psykologisk tryghed og organisatorisk balance
Hans præsenterede IPA Nordic præsenterede pulsmålinger som et redskab til løbende at følge medarbejdernes trivsel, stress, loyalitet og psykologiske tryghed.
Oplægget understregede, at organisationer skal kunne fortælle ledelsen, hvordan det reelt står til, og følge udviklingen tættere end gennem enkelte årlige undersøgelser. Målet var at kombinere anonymitet, lokale data og regelmæssige målinger i en mere operationel monitorering af organisationen
Niels Kristoffersen, BDO
Tema: Det økonomiske perspektiv i sygefravær
Niels Kristoffersen viste, at sygefravær både har store økonomiske og menneskelige konsekvenser. Det påvirker produktion, service, kolleger, kompetencer og den enkelte medarbejders tilknytning til arbejdsmarkedet.
Oplægget pegede på fem centrale indsatsområder: forebyggelse, systematisk sygefraværshåndtering, tidlige fastholdelsessamtaler, koordinering og gradvis tilbagevenden. Data, ledertræning og en ensartet proces blev fremhævet som afgørende.
May Høyer Damgaard, AddPro Danmark
Tema: Intuitivt og datadrevet HR
May Høyer Damgaard fortalte om udviklingen fra at være alene med People & Culture til at opbygge et mere struktureret og datadrevet HR-arbejde.
Oplægget omfattede personlighedsanalyser, Intelligent MUS, karriereveje, talentudvikling og løbende medarbejdermålinger. Hovedpointen var, at HR både skal forstå mennesket intuitivt og bruge data til at finde mønstre, stille bedre spørgsmål og styrke tilknytningen.
HR-Dagen 2023
Arbejdsglæde og motivation
HR-Dagen 2023 havde temaet “Arbejdsglæde og motivation” og satte fokus på, hvordan ledelse, kultur, feedback og konkrete HR-processer kan skabe medarbejdere, der trives, udvikler sig og bidrager til virksomhedens resultater.
Programmet kombinerede forskning, virksomhedscases, praktisk HR-erfaring og faglig netværksdialog.
Den fælles røde tråd var:
Hvordan bringer vi strategi, HR, teknologi og mennesker bedre i sync?
Dagen bevægede sig fra strategisk sammenhæng og kvalificeret personvurdering over digitalisering til konkrete eksempler på, hvordan HR kan blive en tættere og mere værdiskabende partner for forretningen.
Steen Wæver Poulsen
Tema: Velkomst og arbejdsglæde som HR-opgave
Steen Wæver Poulsen åbnede dagen og satte rammen for HR-Dagen som et kreativt sted for læring, inspiration og netværk. Han placerede årets tema i forlængelse af de tidligere HR-Dage om kampen om talenterne og HR som strategisk brobygger.
Dagens centrale spørgsmål var, hvordan virksomheder kan skabe motivation, arbejdsglæde og en organisation, hvor mennesker både trives og leverer
Henrik B. Sørensen, Aarhus Universitet
Tema: Motivation, feedback og en ny forståelse af ledelse
Henrik B. Sørensen udfordrede forestillingen om, at lederens opgave er at motivere medarbejderne udefra. I stedet argumenterede han for en ledelsesform, hvor ledere og medarbejdere lærer, fejler og udvikler sig sammen.
Oplægget koblede feedback til virksomhedens strategi, kultur og medarbejderrejse. Fokus var på autentisk ledelse, fælles værdier, udforskende spørgsmål og feedback, der skaber ejerskab, læring og indre motivation.
Thomas Thorsøe, Kemp & Lauritzen
Tema: Arbejdsglæde som konkurrencekraft
Thomas Thorsøe viste, hvordan Kemp & Lauritzen udviklede HR fra en administrativ funktion til en digital og strategisk sparringspartner. Arbejdsglæde blev gjort til fundamentet for virksomhedens kulturrejse og koblet til sikkerhed, sygefravær, personaleomsætning og forretningsresultater.
Virksomheden arbejdede blandt andet med pulsmålinger, onboarding, ledelsesudvikling, diversitet og en tydelig ambition om, at medarbejderne skulle føle sig sikre og gå glade på arbejde.
Søren Busk, Strategisk HR
Tema: Det handler om glade medarbejdere
Søren Busk delte erfaringer fra 25 år i HR og argumenterede for, at glade medarbejdere skaber glade kunder og i sidste ende en sundere forretning.
Han fremhævede fire centrale principper: struktur, transparens, alignment og tillid. Oplægget gav desuden konkrete eksempler på arbejdet med kultur, preboarding, onboarding, løbende 1:1-samtaler, ledelse og medarbejderkommunikation.
Flemming Anders Olsen, IPA Nordic
Tema: Organisationens situation og sammenhængende HR
Flemming Olsen viste, hvordan organisationens turbulensgrad, strategi, kultur og psykologiske kontrakt påvirker behovet for HR.
Oplægget præsenterede en sammenhængende værktøjskasse til tiltrækning, onboarding, udvikling, tilknytning og analyse af organisationen. Hovedpointen var, at HR-løsningen skal passe til virksomhedens faktiske virkelighed og ikke blot bestå af enkeltstående aktiviteter.
Marianne Halse Gravesen, BDO
Tema: Arbejdsgiverforpligtelser, skat og kontrol
Marianne Halse Gravesen satte fokus på virksomhedens ansvar for korrekt indberetning og beskatning af medarbejdergoder, godtgørelser og firmabiler.
Oplægget omfattede også hjemmearbejde og det globale arbejdsmarked, hvor virksomheder skal forholde sig til blandt andet skat, social sikring, moms og risikoen for fast driftssted
HR-Dagen 2022
HR som strategisk brobygger
HR-Dagen 2022 havde temaet “HR som strategisk brobygger”. Dagen satte fokus på HR’s rolle mellem forretning, strategi, mennesker, kompetencer og systemer.
Programmet bevægede sig fra strategisk HR og generationsledelse over persondata og HR-systemer til konkrete virksomhedscases om vækst, bæredygtighed og rekruttering
Samlet tema for 2022
Den fælles røde tråd var:
Hvordan bliver HR den strategiske bro mellem virksomhedens ambitioner og organisationens evne til at realisere dem?
Dagen viste, at strategisk HR kræver mere end personaleadministration. HR skal forstå forretningen, kunne arbejde med data, udvikle de nødvendige kompetencer og skabe sammenhæng mellem strategi, ledelse, systemer og mennesker.
Steen Wæver Poulsen
Tema: Velkomst og HR som strategisk brobygger
Steen Wæver Poulsen åbnede dagen og satte HR ind i krydsfeltet mellem mennesker, processer, udvikling og performance. Oplægget fremhævede en række udfordringer inden for rekruttering, onboarding, MUS, ledelse, engagement og arbejdsmiljø og skabte rammen for dagens fokus på mere strategisk og datadrevet HR.
Lars Ib, Business Institute, Tema: HR som strategisk brobygger
Lars Ib beskrev HR’s rolle som bindeled mellem forretningsstrategien og organisationens kompetencer. Oplægget handlede om, hvordan graden af forandring påvirker HR-tilgangen, og hvordan HR kan støtte både langsigtet retning og kortsigtet handlekraft.
Han satte også fokus på diversitet, inklusion, samskabelse og de organisatoriske kompetencer, der er nødvendige for at realisere strategien.
Henrik B. Sørensen, Aarhus Universitet, Tema: Generationsledelse og employer branding
Henrik B. Sørensen satte fokus på, hvordan virksomheder tiltrækker og leder forskellige generationer. Hovedpointen var, at mange virksomheder er skabt af én generation, men skal tiltrække og udvikle medarbejdere med andre værdier, forventninger og kommunikationsformer.
Oplægget koblede generationsforståelse med employer branding, ledelse, medarbejderoplevelse og virksomhedens evne til at fremstå som en attraktiv arbejdsplads
Flemming Olsen, IPA Nordic, Tema: Individet i en datadrevet verden
Flemming Olsen viste, hvordan HR kan kombinere data med en helhedsorienteret forståelse af mennesket. Oplægget tog udgangspunkt i personlighed, værdier, motivation, teamroller og de fire mentale hovedfaktorer.
Budskabet var, at data skal kvalificere arbejdet med rekruttering, udvikling, teams, konflikter og ledelse, uden at det enkelte menneske reduceres til tal eller faste kategorier.
Niels Møller, Lyras Tema: En vækstrejse med rekruttering og HR i fokus
Niels Møller præsenterede Lyras’ udvikling fra startup til international vækstvirksomhed. Virksomheden voksede hurtigt i medarbejderantal og arbejdede derfor systematisk med rekruttering, kompetencer, onboarding, kultur og HR-systemer.
Oplægget viste, hvordan netværk, LinkedIn, praktikforløb, studentermedhjælpere og struktureret onboarding kunne understøtte en ambitiøs vækstplan.
Yvonne Evers, RGS Nordic, Tema: Bæredygtighed, strategi og fremtidens HR
Yvonne Evers beskrev HR som et centralt bindeled mellem forretningsstrategien og organisationens kompetencer. Hos RGS Nordic var bæredygtighed selve strategien, og HR skulle sikre, at ledere og medarbejdere kunne omsætte den til praksis.
Oplægget satte fokus på purpose, ledelsesudvikling, kompetenceløft, digitalisering og datadrevet HR. Yvonne pegede desuden på nye krav til HR inden for økonomi, teknologi, kommunikation, innovation og forretningsforståelse.
HR-Dagen 2021
Kampen om talenterne
HR-Dagen 2021 blev afholdt i Aarhus og København med 103 tilmeldte. Programmet var bygget op omkring tre hovedtemaer:
- Er du i sync?
- HR-digitalisering
- HR i praksis
Den fælles røde tråd var:
Hvordan bringer vi strategi, HR, teknologi og mennesker bedre i sync?
Dagen bevægede sig fra strategisk sammenhæng og kvalificeret personvurdering over digitalisering til konkrete eksempler på, hvordan HR kan blive en tættere og mere værdiskabende partner for forretningen.
Steen Wæver Poulsen – Tema: Velkomst og den røde tråd for HR-Dagen
Steen åbnede den første HR-Dag og satte rammen for en dag med faglig viden, konkrete virksomhedserfaringer og netværk. Fokus var på at undersøge, om organisation, HR-praksis og medarbejdere var i sync, og hvordan ny viden kunne omsættes i deltagernes egne virksomheder.
Lars Fournais, AGF – Tema: Kampen om talenterne
Lars Fournais viste, hvordan AGF arbejder langsigtet og systematisk med talentudvikling. Oplægget handlede om konkurrencen om unge talenter, betydningen af dygtige trænere, moderne faciliteter, individuelle udviklingsmuligheder og en tydelig vej til førsteholdet.
Henrik B. Sørensen – Tema: Er organisationen og medarbejderne i sync?
Henrik B. Sørensen satte fokus på sammenhængen mellem forretningsstrategi og personalestrategi. Han viste, hvordan HR-politikker, HR-praksis og kultur skal understøtte virksomhedens strategiske valg, og hvordan både hård og blød HRM kan være relevant afhængigt af organisationens situation.
Tanja Stocholm, BDO – Tema: International rekruttering, skat og compliance
Tanja Stocholm gennemgik de skattemæssige og juridiske forhold ved international rekruttering og udstationering. Oplægget dækkede blandt andet forskerskatteordningen, arbejdsudleje, arbejdstilladelser og arbejdsgiverens ansvar. Hovedpointen var, at korrekt compliance også er en konkurrenceparameter i kampen om internationale medarbejdere.
Flemming Anders Olsen, IPA Nordic – Tema: Fakta eller mavefornemmelse i vurderingen af mennesker
Flemming Anders Olsen satte fokus på personlighed, relationel ledelse og social teknologi. Han viste, hvordan professionelle analyser kan give et mere nuanceret billede af menneskers adfærd, motivation og potentiale og dermed kvalificere beslutninger inden for rekruttering, ledelse og udvikling.
René Toldbod, OK a.m.b.a. Tema: Fra HR-serviceleverandør til HR Business Partner
René Toldbod beskrev OK’s udvikling mod en mere forretningsdrevet HR-funktion. Fokus var på datagrundlag, tydelige roller, nærhed til lederne, virksomhedskultur og systematisk lederudvikling. HR Business Partneren skulle både forstå forretningen, være kulturbærer og spille en central rolle i udviklingen af ledelsen.
Malene Hulkvist, Saint-Gobain Distribution Denmark, Tema: HR, arbejdsmiljø og en bæredygtig organisation
Malene Hulkvist viste, hvordan HR, sikkerhed, trivsel, bæredygtighed og compliance blev samlet i en fælles praksis. Oplægget omfattede arbejdsmiljø, APV, nærved-ulykker, kultur, diversitet, medarbejderudvikling, HR-systemer og en fast årlig rytme for mål, feedback, trivsel og udvikling.
