Hvad er JTI? – Jungiansk Typeindeks

JTI står for Jungiansk Typeindeks

JTI står for Jungiansk Typeindeks og er et profilværktøj, der bygger på Carl Jungs teori om psykologiske typer.

JTI bruges til at undersøge menneskers grundlæggende præferencer. Det handler ikke om, hvad en person kan, men om hvordan personen typisk foretrækker at opfatte verden, træffe beslutninger, hente energi og organisere sig i hverdagen.

I praksis bruges JTI ofte i lederudvikling, teamudvikling, samarbejde, kommunikation og personlig udvikling. Formålet er at skabe et fælles sprog for forskelle mellem mennesker, så man bedre kan forstå sig selv og andre.

JTI arbejder med fire dimensioner

JTI beskriver personlighed ud fra fire polariserede dimensioner. Hver dimension har to præferencer, og tilsammen danner de en typekode på fire bogstaver.

De fire dimensioner handler typisk om:

  1. Ekstroversion eller introversion
    Hvor henter personen energi, og hvordan orienterer personen sig mod omverdenen?
  2. Sansning eller intuition
    Hvordan foretrækker personen at indsamle information, forstå situationer og lægge mærke til detaljer eller muligheder?
  3. Tænkning eller følen
    Hvordan foretrækker personen at træffe beslutninger, vurdere information og afveje hensyn?
  4. Vurdering eller opfattelse
    Hvordan foretrækker personen at organisere sig, planlægge, handle og forholde sig til struktur eller fleksibilitet?

JTI forsøger dermed at beskrive en persons foretrukne måde at være i verden på. Det er vigtigt at forstå ordet præference. En præference betyder ikke, at man kun kan én ting. Det betyder, at noget føles mere naturligt, energigivende eller umiddelbart for personen.

De 16 personlighedstyper i JTI

Når de fire dimensioner kombineres, ender man med en typekode. Den kan for eksempel bestå af fire bogstaver, der beskriver personens foretrukne præferencer på tværs af dimensionerne.

Det giver i alt 16 mulige typekombinationer.

Typekoden kan være nyttig, fordi den giver et enkelt sprog for mønstre i adfærd, kommunikation og samarbejde. Den kan hjælpe mennesker med at forstå, hvorfor nogle foretrækker hurtig dialog, mens andre har brug for tid til refleksion. Hvorfor nogle søger struktur, mens andre trives bedst med fleksibilitet. Eller hvorfor nogle lægger vægt på logik og principper, mens andre først ser på relationer og konsekvenser for mennesker.

Men typekoden skal bruges med omtanke. Den er en forenkling, ikke en fuld beskrivelse af et menneske.

Hvad er JTI?

Hvad kan JTI bruges til?

JTI kan være nyttigt, når formålet er udvikling, dialog og bedre samarbejde.

I teams kan JTI bruges til at tale om forskelle i arbejdsstil, kommunikation, beslutningstagning og konflikthåndtering. Det kan give teamet et mere neutralt sprog for forskelle, så man ikke kun forklarer hinanden som besværlige, langsomme, dominerende eller uklare.

I lederudvikling kan JTI bruges til at forstå, hvordan en leder naturligt kommunikerer, træffer beslutninger og motiverer andre. Det kan også gøre lederen mere opmærksom på, at medarbejdere ikke nødvendigvis motiveres, informeres eller ledes på samme måde.

I personlig udvikling kan JTI hjælpe den enkelte med at se egne styrker, blinde vinkler og foretrukne måder at arbejde på.

Hvordan bør JTI ikke bruges?

JTI bør ikke bruges som en facitliste over mennesker.

Typeteorien kan give et nyttigt sprog for præferencer, men den beskriver ikke hele personen. Den siger ikke alt om kompetencer, erfaring, modenhed, intelligens, motivation, værdier, robusthed eller faktisk adfærd i en konkret arbejdssituation.

Derfor bør JTI heller ikke bruges alene i rekruttering. Det kan være fristende at lede efter en bestemt type, som man tror passer perfekt ind i et team, men det er en for snæver måde at vurdere kandidater på.

I rekruttering bør man først og fremmest se på jobkrav, erfaring, kompetencer, motivation, adfærd, cases, referencer og match med rollen. Personprofiler og analyser kan være værdifulde, men de bør altid bruges som supplement og fortolkes professionelt.

JTI, personlighedsanalyser og træk

JTI adskiller sig fra trækbaserede personlighedsanalyser.

JTI bygger på typologi. Det betyder, at personer beskrives gennem typer og præferencer. Trækbaserede analyser arbejder derimod med skalaer og grader af personlighedstræk. Her beskrives man ikke som enten det ene eller det andet, men som mere eller mindre udpræget på forskellige træk.

Begge tilgange kan give værdi, men de svarer på forskellige spørgsmål.

JTI kan være stærkt som dialogværktøj, fordi det er enkelt at forstå og bruge i samtaler om forskelle. Trækbaserede analyser kan ofte give et mere nuanceret billede, fordi de viser variation og styrkegrad på flere dimensioner.

Derfor er det vigtigt at vælge analyse ud fra formålet. Skal der skabes fælles sprog i et team? Skal der arbejdes med lederudvikling? Skal der rekrutteres? Skal der arbejdes med robusthed, motivation eller arbejdsmæssige præferencer? Forskellige formål kræver forskellige værktøjer.

JTI og samarbejde i teams

En af de stærkeste anvendelser af JTI er i teams.

Når teammedlemmer forstår hinandens præferencer, bliver det lettere at se, hvorfor man griber opgaver forskelligt an. Nogle ønsker hurtig handling, andre ønsker analyse. Nogle tænker højt, andre tænker bedst, før de taler. Nogle søger detaljer og fakta, andre ser mønstre og muligheder.

Hvis forskellene ikke forstås, kan de skabe irritation. Hvis de forstås, kan de blive en styrke.

JTI kan derfor bruges som afsæt for bedre kommunikation, tydeligere rollefordeling, færre misforståelser og mere bevidst samarbejde. Det vigtigste er, at typekoderne ikke bruges til at låse mennesker fast, men til at åbne samtalen.

Kort sagt

JTI er et profilværktøj, der beskriver menneskers psykologiske præferencer med afsæt i Carl Jungs typeteori.

Det kan give et fælles sprog for forskelle i kommunikation, samarbejde, beslutningstagning og arbejdsstil. Det er særligt relevant i udvikling, ledelse og teamarbejde.

Men JTI skal bruges med omtanke. Det beskriver præferencer, ikke hele mennesket. Derfor bør det ikke bruges som facitliste, og det bør aldrig stå alene i rekruttering eller vurdering af medarbejdere.