IPA Core – Integral personlighedsanalyse

IPA Core Mertodefaktorer

Metodefaktorer

IPA Core Resultatfaktorerne

Resultatfaktorer

IPA Core Relationsfaktorer

Relationsfaktorer

IPA Core Personlige vækstfaktorer

Personlige Vækstfaktorer

Introduktion til IPA Core Personality

IPA Core er en personlighedsanalyse og er et oplæg til en samtale, hvor resultatet og kvaliteten skabes i dialogen mellem to mennesker.

IPA Core Analysens 12 personlighedstræk er opdelt på fire hovedfaktorer illustreret med hver sin farve. Hver hovedfaktor skal opfattes som en mental platform, hvorpå vi igennem hele vores tilværelse opbygger en række personlige erfaringer og kvalifikationer, som vi anvender i arbejdslivet. De fire hovedfaktorer er forbundet og integreret i hinanden på den måde, at kvaliteten og indholdet af det vi lærer og udvikler på én platform, er afhængig af det, vi har lært og udviklet på de andre platforme.

Vi opfatter således grundlæggende personligheden som en helhed hvor alt hænger sammen. Vi fortolker altid de enkelte faktorer ud fra denne personlighedsmæssige helhed.

Forsker Flemming Olsen fortæller om IPA Core Personality

Forsker Flemming Olsen fortæller om IPA’s højeste ratede forskning i personlighedsanalyser

Hvorfor vælge IPA Core Personality?

Højeste ratede personlighedsanalyse

Grundlægger af IPA Nordic, Flemming Olsen har af Den Svenske Psykolog Forening fået den højeste rating blandt Nordiske udbydere af personlighedsanalyser.

Multi sprog

IPA Core er tilgængelig på følgende sprog:  Dansk, Svensk, Norsk, Finsk, Tysk, Engelsk, Hollandsk med flere sprog på vej.

State of the art teknologi

Sammen med IPA Core kommer IPA  360° Cockpit, hvor analyserne kan behandles og analyseres. Se IPA 360° Cockpit

IPA Core – Hovedfaktor # 1

Metodefaktorer

At kunne operere i en uforudsigelig og kaotisk verden uden sikkerhed for udfaldet af handlinger og beslutninger.

Kernemotiv: Behov for tryghed

Formen: Sikkerhed

Farve: Blå

IPA Core Blå metodefaktorer

Personlighedstræk # 1

Systemorientering

Behovet for at være i en verden der er præget af orden, regelmæssighed og stabilitet.  At finde trygheden og sikkerheden i det velordnede og det planlagte.  At skabe sig et overblik ved at sætte tingene i system og strukturere sin indsats

blå pil

FLEKSIBEL

Det er personen der har det fint med opgaver, der løses i et foranderligt og omskifteligt univers. Personen vil selv finde vejen og have friheden til at improvisere sig frem i forhold til det, der måtte dukke op.

SYSTEMORIENTERET

Det er personen, der har det bedst i en verden, hvor der findes en vis orden, regelmæssighed og stabilitet. Vedkommende søger overblikket gennem dette ved at skabe tydelige rammer, klare regler og faste strukturer.

Personlighedstræk # 2

Detaljeorientering

Behovet for at løse opgaver i en verden, hvor der findes et præcist og korrekt resultat. Muligheden for at undgå fejl ved at gå grundigt og omhyggeligt til værks.  At sikre sig, at det man har lavet er 100 % i orden.  At finde trygheden i rutinen, den faglige fordybelse og muligheden for at komme hele vejen rundt.

blå pil

HELHEDSORIENTERET

Det er personen, der har det bedst med opgaver, hvor vejen ofte skal findes i de store linjer. Det er opgaver, der er præget af, at man ikke på forhånd kender  resultatet, men også af at selve grundlaget for at udføre opgaven kan være udefineret.

DETALJEORIENTERET

Det er personen der har tålmodigheden og interessen for at sætte sig dybt ind i den enkelte opgave. Vedkommende har behov for at kunne sikre sig, at opgaven er løst 100 % korrekt, og derfor er fri for fejl og mangler. Ihærdig.

Personlighedstræk # 3

Sikkerhedsorientering

Behovet for at arbejde i en forudsigelig verden, hvor man kender konsekvenserne af sine valg og handlinger. Lysten til at befinde sig i kendte omgivelser, hvor man kan føle sig sikker på at træffe de rigtige beslutninger.  Trangen til at undgå det ukendte og det overraskende.

blå pil

RISIKOORIENTERET

Det er personen, der i mange situationer er en spontan og hurtig beslutningstager, og som hellere løber en risiko frem for at vente for længe. Du har det fint med opgaver, hvor man ikke på forhånd kender de fulde konsekvenser af sine beslutninger, og vedkommende trykker gerne på knappen, og sætter tingene i gang uden at være sikker på, hvor man havner.

SIKKERHEDSORIENTERET

Det er personen, der grundlæggende har behov for at være i en verden, hvor man kender konsekvenserne af sine valg og sine handlinger. Det er personen, der  foretrækker at tænke sig grundigt om frem for at løbe en risiko og den, der helst vil have tid til at vurdere og kalkulerer konsekvenserne af sine handlinger.

IPA Core – Hovedfaktor # 2

RESULTATFAKTORER

At håndtere vanskelige, kritiske og udfordrende situationer, at sætte sig mål og overvinde de forhindringer, der opstår undervejs.

Kernemotiv: Behovet er selvhævdelse

Formen: Præstation

Farve: Rød

IPA Core Rød Resultatfaktorer

Personlighedstræk # 4

Præsentationsmotiv

At bygge sin selvagtelse på det man kan præstere i sammenligning med andre.  At fuldføre det man har sat sig for.  At udfordre sig selv og andre på sine evner og færdigheder.  At forfølge sine egne mål og være orienteret imod ekspansion og sejr.

rød pil

LAV PRÆSTATIONSMOTIV

Det er personen, der er mere orienteret imod fællesskabet og gruppens resultater, end imod egne præstationer og resultater.  Vedkommende ønsker ikke at blive fremhævet på andres bekostning, og er i det hele taget en person, der mere tænker på fællesskabet og det man laver sammen, end på den individuelle præstation.

HØJT PRÆSTATIONSMOTIV

Det er personen, der er styret af en indre trang til altid at præstere det ypperste, og søger konstant at forbedre sig for at blive dygtigere, hurtigere og mere effektiv i udførelsen af sine opgaver. Vedkommende har viljen og energien til at nå de mål der er sat op, og hvilke resultater, der er nået.

Personlighedstræk # 5

Selvtillid

Overbevisningen om at man kan, den styrke hvormed man tror på sig selv. Det indre reservoir af personlige succesoplevelser, som man kan tære på i kritiske og vanskelige situationer. Den måde hvorpå vi henter energi til at overvinde modgang og klare os igennem når vi står foran nye udfordringer.

rød pil

USIKKER PÅ SIG SELV

Det er personen, der har svært ved at fastholde troen på sig selv i kritiske situationer.  Vedkommende kommer ofte i tvivl om evnerne slår til, især i nye og uvante situationer. Det er personen der foretrækker at blive stående på kendt terræn, og som bekymrer sig når man står foran det ukendte og det uprøvede.

STOLER PÅ SIG SELV

Det er personen der stoler på sig selv og sine evner i kritiske og vanskelige situationer.  Er i besiddelse af en indre tro på at det går på trods af forhindringer og modstand. Det er personen, der grundlæggende har et positivt syn på sig selv, sine evner og sine muligheder, og derfor også kun sjældent kommer i tvivl.

Personlighedstræk # 6

Selvstændighed

At have det personlige ansvar for egne opgaver. Ønsket om at klare tingene selv uden andres indblanding. Behovet for frihed for restriktioner, begrænsninger og styring udefra.  At ville selv og være fri til at løse opgaverne på sin egen måde.  At være kritisk overfor autoriteter.

rød pil

TEAM-ORIENTERET

Det er personen, der har det bedst i et arbejdsmiljø, hvor man bruger hinanden, spørger hinanden til råds og blander sig i hinandens måde at løse opgaverne på.  Det er den teamorienterede, der mener at den enkelte må indordne sig de gældende spilleregler og de fælles vilkår der nu engang gælder og personen, der  accepterer sin plads i teamet.

FRIHEDS-ORIENTERET

Det er personen, der motiveres af frihed og mulighed for selv at sætte dagsordenen, for selv at bestemme hvordan opgaverne skal løses og for selv at sidde med ansvaret for at tingene lykkes. Det er trangen til at være fri og uafhængig af andre, og være fyldt af den berusende lykke det er at kunne klare tingene uden andres hjælp.

IPA Core – Hovedfaktor # 3

RELATIONSFAKTORER

At håndtere sociale processer på grundlag af indsigt i både sig selv og andre, at involvere, knytte sig til og skabe resultater sammen med andre.

Kernemotiv:  At være noget sammen med andre

Formen: Social Forståelse (kompetence)

Farve: Grøn

IPA Core Grøn Relationsfaktorer

Personlighedstræk # 7

Social Forståelse

Det grundlæggende behov for og interesse i at skabe positive følelser og oplevelser i forhold til andre mennesker. Indsigten i og forståelsen for andre menneskers følelser, holdninger og vurderinger. Sensitiviteten i relation til det sociale og følelsesmæssige rum der omgiver dig.

grøn pil

SAGSORIENTERET

Det er personen, der ofte har svært ved at forstå, hvorfor andre mennesker handler som de gør. Deres motiver, deres tanker og deres følelser. Man undrer sig og bruger i mange situationer sine principper og sin faste tro på disciplin som ledetråd for sin ageren i forhold til andre. Det er personen, der mener, at en aftale er en aftale.

MENNESKEORIENTERET

Det er personen, der ser en personlig livskvalitet i at skabe dybe og fortrolige relationer til andre mennesker. Som værdsætter den dybe snak om ofte svære  spørgsmål, om følelser, relationer, handlinger og konsekvenser. Det er altså personen, der ganske enkelt interesserer sig for hvad der rører sig i andre, og hvad der rører sig i vedkommende selv.

Personlighedstræk # 8

Tillid

Det grundlæggende behov for og interesse i at skabe positive følelser og oplevelser i forhold til andre mennesker. Indsigten i og forståelsen for andre menneskers følelser, holdninger og vurderinger. Sensitiviteten i relation til det sociale og følelsesmæssige rum der omgiver dig.

grøn pil

SKEPTISK

Det er personen, der i mange situationer har en skeptisk og afventende attitude overfor andre mennesker. Som holder de fleste på en vis afstand og som foretrækker at se andre mennesker an før der åbnes op.

TILLIDSFULD

Det er personen, der grundlæggende har et positivt syn på andre mennesker, som stoler på andre og som tror det bedste om sine medmennesker. På det grundlag er man en åben person, der nærmest spontant snakker om sig selv, sine oplevelser, følelser og meninger.

Personlighedstræk # 9

Udadvendthed

Vores trang til at dele, afprøve og rette vores opmærksomhed mod den omgivende verden og mennesker.  At have lyst til at være sammen med andre, aktivt at opsøge andre. Behovet for opmærksomhed og dette at kaste spørgsmål ud i omgivelserne for at få et svar tilbage.

grøn pil

INDADVENDT

Det er personen, som ofte holder sine tanker og synspunkter for sig selv indtil de er bearbejdet i vedkommendes eget indre univers. Personen kan opleves som en tilbageholdende og forsigtig person, der bruger en del tid på at tænke tingene igennem før vedkommende ytrer sig.

UDADVENDT

Det er personen, som gerne deler sine synspunkter og oplevelser med andre, og som derfor altid er synlig og talende i sociale sammenhænge.  Vedkommende er en udfarende og kontaktsøgende person, der let falder i snak med andre. Det er også personen, der ved at dele sine tanker med andre ofte føler, at man faktisk får noget positivt ud af den sociale kontakt.

IPA Core – Hovedfaktor # 4

PERSONLIGE VÆKSTFAKTORER

At sætte sig selv i centrum og anskue verden ud fra sine egne ideer og forestillinger, at aktualisere hele sit iboende potentiale.

Kernemotiv

Behov: Behov for frihed

Farve: Gul

IPA Core Gul Personlige Vækstfaktorer

Personlighedstræk # 10

Intuition

At have en positiv forventning om og tro på, at det er muligt at forme og påvirke verden omkring sig. At styre efter sin indre forestillingsverden med begejstring, entusiasme og optimistisk tro på, at alt kan lade sig gøre.  At håndtere mulighedernes kunst og finde løsninger i en blokeret situation.

gul pil

FAKTA STYRET

Det er personen, der har et nøgternt, realistisk og ofte rationelt forhold til virkeligheden, dens muligheder og måske mest dens grænser. Det er praktikeren, der stoler mest på det håndgribelige og det beviselige, og som vurderer tingene ud fra, hvad vedkommende mener konkret kan lade sig gøre. Baserer ofte sin problemløsning på det der er prøvet før.

IDÉ STYRET

Det er personen, der har en grundlæggende positiv tro på og forventning til fremtiden og en optimistisk overbevisning om, at næsten alt er muligt. Det er den indre fornemmelse og anelse om, at der altid findes en vej, at der altid findes en mulighed for at kæmpe sig ud af en tilsyneladende blokeret situation.

Personlighedstræk # 11

Integritet

Forståelsen for og erkendelsen af konflikten som en nødvendig forudsætning for personlig vækst og udvikling.  At håndtere kriser, både hos sig selv og andre. Den indre styrke i forhold til dette at sætte grænser, markere standpunkter og blive stående på trods af modgang og modstand.

gul pil

SÅRBAR

Det er personen der helst går i en stor bue udenom alt det, der kan skabe konflikter, uro og ubalance i vedkommendes liv. Det er personen, der har svært ved at sige fra, sætte grænser og tackle direkte personlige angreb. Den grundlæggende holdning er, at der sjældent kommer noget godt ud af konflikter, og der skal betales en alt for høj pris i forhold til hvad, der kan opnås.

ROBUST

Det er personen, der bliver stående på sine synspunkter når vinden blæser imod, som forsvarer sig selv og sin integritet når han eller hun kommer under angreb. Vedkommende giver klart udtryk for, hvor grænsen går og reagerer i situationer, hvor han eller hun føler, at den bliver overskredet.

Personlighedstræk # 12

Indflydelse

Den grad af indflydelse et individ ønsker at udøve over et andet. Evnen til at tage autoriteten til sig og bestemme over sig selv fremfor at overlade det til andre.  At styre og dirigere mennesker frem mod bestemte mål.  At beherske og kontrollere andre.

gul pil

INDFLYDELSESGIVENDE

Det er personen der helst går i en stor bue udenom alt det, der kan skabe konflikter, uro og ubalance i vedkommendes liv. Det er personen, der har svært ved at sige fra, sætte grænser og tackle direkte personlige angreb. Den grundlæggende holdning er, at der sjældent kommer noget godt ud af konflikter, og der skal betales en alt for høj pris i forhold til hvad, der kan opnås.

INDFLYDELSESSØGENDE

Det er personen, der grundlæggende har lysten og viljen til at tage ansvaret og bestemme over andre, og vedkommende vil derfor helt naturligt gå ind og tage den indflydelse, der kan opnås. Det er personen, der betragter sig selv som en naturlig leder, og som altid har haft trangen til at søge indflydelse på sine omgivelser.

Personlighedstræk # 13

Entydighed

Denne faktor beregnes på grundlag af summen af antal modsigelser på hvert enkelt personlighedstræk.

Entydighed defineres som den grad, hvormed en person kender sig selv og ser sig selv klart og tydeligt på de personlighedstræk, der måles på i IPA Analysen.

gul pil

LAV ENTYDIGHED

Det er personen der helst går i en stor bue udenom alt det, der kan skabe konflikter, uro og ubalance i vedkommendes liv. Det er personen, der har svært ved at sige fra, sætte grænser og tackle direkte personlige angreb. Den grundlæggende holdning er, at der sjældent kommer noget godt ud af konflikter, og der skal betales en alt for høj pris i forhold til hvad, der kan opnås.

HØJ ENTYDIGHED

En person med en HØJ Entydighed, ser sig selv og kender sig selv klart og tydeligt på de faktorer, vi måler med IPA Analysen. Det er samtidig en person, der forbliver den samme på trods af omgivelsernes omskiftelighed. Vi vil ofte opleve en person med en høj Entydighed som meget tydelig, stabil og læsbar i sin adfærd.

Sådan fungerer flowet:

– Fra IPA 360° Cockpit sendes et unikt link til kandidaten / medarbejderen
– Kandidaten vælger selv sprog
– Det tager ca. 25 min at udfylde
– Information om færdig besvarelse sendes automatisk
– I IPA 360 Cockpit kan svaret analyseres, og de indbyggede feedback spørgsmål , samt den logiske manual sikrer optimal feedback.
– Der er en dynamisk rapportgenerator, hvor rapporten frit kan sammensættes
– Der findes en best practice – 24 siders rapport til opdragsgiver, samt en 12 siders kandidat / medarbejder handout.

Svarene fra på IPA Core præsenteret i IPA 360° Cockpit