Compliance

Leverandører

Leverandører

Opdateret: 20.07.2021

Når vi i rollen som databehandler behandler personoplysninger på vegne af vores kunder, så opbevares al data hos nedenstående leverandører med funktion hostning.

Navn Funktion Placering Opdateret Andet
SkyPIM A/S Database og datamodel Danmark 20/7-2021
Curanet A/S Hosting Danmark 20/7-2021
Miracle 42 A/S Oracle Cloud Service Partner Danmark 20/7-2021
Basecamp Projektstyring USA 20/7-2021
Oracle Cloud Hosting Tyskland 20/7-2021

Hvad er en databehandler

Hvad er en databehandler?
Databehandlere er et af de helt centrale koncepter i databeskyttelsesforordningen, og det har betydning for alle virksomheder.

For at forklare hvad en databehandler er, så starter vi med at forklare hvad en dataansvarlig er.

En dataansvarlig kan være en virksomhed, som behandler oplysninger om sine kunder.

Eksempel: En webshop sælger produkter via sin hjemmeside, og behandler oplysninger om de privatpersoner, som køber produkterne. Webshoppen er dataansvarlig.

En dataansvarlig er ansvarlig for hvordan personoplysninger behandles.

Databehandler
En databehandler kan være en virksomhed, som behandler personoplysninger på andres vegne.

Eksempel: Virksomhed A sælger webshop løsninger til virksomhed B, som ønsker at sælge sine produkter på internettet. Virksomhed A har adgang til data i webshoppen for at kunne levere sin webshopløsning til kunden (virksomhed B). Virksomhed B er dataansvarlig og beder derfor virksomhed A om behandle personoplysninger på dennes vegne. Virksomhed A er databehandler.

Databehandleren er ansvarlig for at efterleve databehandleraftalen med den dataansvarlige.

Databehandleraftaler
Hvis du er dataansvarlig, så skal dine databehandlere behandle persondata efter dine krav.

Disse krav skal du indskrive i en databehandleraftale, og dette er et lovkrav. Du skal indgå en databehandleraftale med alle dine databehandlere.

Databehandleraftaler i praksis
Du har ansvaret for, at der indgås en databehandleraftale, men i praksis så udarbejder databehandlerne ofte disse som en del af deres standardaftale.

Dette kan give dig en udfordring i praksis, da det svært at ændre databehandleraftaler med fx store softwareudbydere.

Du bør sikre dig, at databehandlerens standardaftale efterlever dine krav til behandlingssikkerheden inden, at du begynder at bruge deres systemer.