Strategisk HR er Ekstern HR-Afdeling for Frederiksen Scientific
Frederiksen Scientific A/S er en international leverandør af innovativt udstyr til undervisning i naturfag, og udvikler og fremstiller produkter og koncepter af høj kvalitet. Passion er for naturvidenskab, og det kommer i dag lærere, elever, private og virksomheder til gavn i flere end 40 lande.
Frederiksen Scientific A/S ligger stadig i Ølgod, nær Varde, hvor fysiklærer Søren Frederiksen i 1954 grundlagde virksomheden. Hans visionære tilgang til naturfagsundervisning og hans samarbejde med underviserne præger den måde, virksomheden i dag driver forretning på.
Administrerende Direktør Torben Lynge Overgaard fortæller:
Vækststrategi
“Hos Frederiksen Scientific ved vi godt, at ikke alle elever skal blive til naturvidenskabelige forskere, men vi mener til gengæld, at alle elever har ret til at lære så meget som muligt om naturvidenskab. Vores mission er at gøre naturvidenskab relevant, spændende og inspirerende, og skabe det naturvidenskabelige grundlag for fremtidens innovation i samfundet.”
”Vi vil sikre fortsat vækst i ind- og udland ved at tilbyde et innovativt, komplet og konkurrencedygtigt produktsortiment med tilhørende faglig rådgivning til undervisning i de naturvidenskabelige fag. Vi skal være en attraktiv samarbejdspartner indenfor undervisningsmaterialer og -udstyr til naturvidenskabelige fag og er primært til for dem, der arbejder professionelt med læring og undervisning. Siden 1954 har vi leveret undervisningsudstyr til hele verden og alene i Danmark til mere end 2.500 skoler og uddannelsesinstitutioner.”
Lederudvikling med Strategisk-HR
”Det er bestyrelsen og ledergruppen, der definerer vækststrategien, men det er alle ca. 40 medarbejdere, der får det til at lykkes. Vi har besluttet, at sidder man i ledergruppen, så skal man forstå det hele menneske, og for os er det ved at blive certificeret i IPA Analyserne, der er fundamentet i Strategisk-HR.” ”Vi kan via 360° Cockpittet spotte kommende talenter. Via Den Intelligente Mus har vi løbende fokus på medarbejderudviklingen. Alle samtaler er unikke.”’
Strategisk HR er vores HR-Afdeling
”Strategisk HR er perfekt for virksomheder uden større HR-afdelinger. Det betyder rigtig meget, at vores medarbejdere har følelsen af, at vi har en kompetent og tidssvarende HR-afdeling med dertil hørende redskaber, der kan løfte vores ledere i deres arbejde. Strategisk HR er Ekstern HR-Afdeling”.
Foto: Yvonn Tittel